Ifølge Adrian Hughes var kunstfestivalen Tumult skandaløs, og det forsøgte han med effektive virkemidler at overbevise DR2–seere om i programmet Kulturkøbing. Jeg er uenig, og her kan du få indblik i to succesfulde brugerinddragende projekter fra festivalen.
Jeg blev lidt harm, da jeg torsdag d. 17. marts på dr.dk kunne læse, at Adrian Hughes i programmet Kulturkøbing samme aften ville rette en hård kritik af kunstfestivalen Tumult, som i 2010 blev afholdt fra d. 22. august til d. 24. oktober på Lolland, Falster, Møn og i Vordingborg. På DRs hjemmeside kunne jeg læse, at Hughes nemlig mener, at festivalen var en skandaløs og chokerende oplevelse.
Som det hedder i artiklen på dr.dk under overskriften ”TV–vært og kunstchef strides over festival”, finder Hughes det skandaløst, at festivalen efter hans mening ikke havde hul igennem til lokalbefolkningen. Men helt ærligt, Hughes, det er jo ikke hele sandheden om Tumult–festivalen. Lad mig derfor fortælle lidt om de spændende og succesrige projekter, som under festival gjorde det næsten umulige: nemlig at få ikke–brugere i tale gennem professionel brugerinddragelse.
Forbilledlig festival
Et af de projekter, jeg gerne vil fremhæve er kunstnergruppen Wooloos projekt New life Horbelev, som er et eksempel på, at Tumult havde hul igennem til lokalbefolkningen. New life Horbelev var kendetegnet ved, at mange brugere aktivt var med til at udvikle konceptet for kunstprojektet gennem høringer, som sikrede engagement, forståelse og indflydelse på det færdige ”produkt”.
Projektet er på Tumults hjemmeside beskrevet som ”et socialt eksperiment i landsbyen Horbelev på Nordøstfalster. Projektet begyndte i foråret 2010, da kunstnergruppen Wooloo tog kontakt til anpartsselskabet Nordøstfalsters Fremtidsforening, som Horbelevs borgere har oprettet for at skabe nyt liv i den lille landsby, der er presset af økonomisk og social nedtur. Efter en række forskellige forslag til samarbejder besluttede Wooloo i fællesskab med byens indbyggere at rejse en skulptur i Horbelev. Til gengæld for borgernes indsats investerer Wooloo sit bygningsbudget i foreningen (1)”.
De deltagende husstande i Horbelev standsede midt i august deres TV–forbrug, og i stedet for at se fjernsyn derhjemme, mødtes familierne med Wooloo og byggede skulpturen med teksten ”New Life Horbelev” ved hjælp af gamle paller, aflagte brædder, og hvad de deltagende ellers kunne finde i lader og garager. Skulpturen blev opført i byens midte i august måned, og de deltagendes fjernsyn blev installeret i selve værket, hvor man den følgende uge døgnet rundt kunne se portrætter af borgerne og deres stillingtagen til den kollektivitet og forandring, som Wooloo havde forsøgt at skabe. På Tumults hjemmeside ligger der fire små film om processen med at realisere skulpturen, og af filmene fremgår det lokale engagement tydeligt. Se bl.a. Wooloo–filmen, som dokumenterer det brede engagement og den lokale ildhu:Kultur for alle: produktionsskoleelever og håndgribelig kunst
Et andet fint eksempel på inddragelse af ikke–brugere under Tumult–festivalen er billedkunstner Tanja Nellemann Poulsens projekt SUGAR BABY – Man vælger selv centrum i periferien!, som bestod i at lave et kunstværk ved at grave roer op ved håndkraft. Sammen med elever fra Lolland Produktionsskole lavede hun to land art–performances i roemarker ved henholdsvis Urne Havn i Horslunde og Lungholm Gods nær Rødby, hvor de deltagende skrev store bogstaver i markerne ved at høste roer ved traditionel manuel roeoptagning. TV2 Øst lavede i den forbindelse en kort reportage fra den ene happening, hvor eleverne skrev ”LIGE HER”, og i indslaget bliver produktionsskoleelev Peter Holm Nielsen interviewet (2). Han fremhæver, at han synes, projektet er interessant, da det giver ham et godt indblik i, hvordan det må have været for polakkerne at grave roer op med håndkraft førhen, og han tilføjer endda, at ”det er en fed oplevelse”.
Så helt ærligt, Hughes! Det er ikke sandt, at Tumult–festivalen slet ikke formåede, at involvere og engagere det lokale publikum. Jeg medgiver, at festivalen bestemt kunne have gjort mere for at formidle en række af kunstværkerne, som festivalen bestod af. Men efter min mening, var Tumult en spændende og fremsynet festival, som kan tjene til at inspirere andre kunstfestivaler uden for de større, centrale kulturbyer.
