Pyh, hele tre konferencer på mindre end én måned. Hvilken ilddåb, men for pokker nogle gode oplevelser fra Thisted, Hanstholm og ikke mindst Vartov i hjertet af København.
I Thisted først på måneden talte jeg om den frivillige kulturarbejder i de geografiske udkantsområder. Det var Danmarks Teaterforeninger, som havde inviteret til konferencen. Og i Hanstholm – også først på måneden – var det udkantsbiblioteker, som jeg var inviteret til at tale om på den den første skandinaviske konference af slagsen.
På Vartov i går d. 19. september var det igen Danmarks Teaterforeninger, der satte fokus på den frivillige kulturarbejder, hvor jeg som taler repræsenterede den nye generation af frivillige kulturarbejdere – for hvem frivillighedsprojektet i høj grad – ifølge leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, Johannes Nørregaard Frandsen – har et eksistentielt træk ved sig, idet den kan betegnes som en sfære, hvor man bliver til.
Johannes Nørgaard Frandsen talte om, hvordan foreningsdanmark ikke bløder, men gløder. Og han pointerede, at man med fordel kunne drage nytte af ikke at romantisere det gamle foreningsdanmark, som i høj grad var et resultat af en tradition, som sagde, at det skulle man: man skulle gå ind i det frivillige arbejde for det fælles bedste. Og de små samfund var i høj grad afhængige af, at enkelte rejse ud på højskolerne og f.eks. uddannede sig som delingsførere – ja, det hed det – og kunne rejse hjem igen og organisere de idrætsrelaterede aktiviteter i lokalområdet.
Set i det lys kan man vel tale om, at vi egentlig først i dag – i overflodssamfundet med dets række af varierede tilbud – laver "rigtigt" frivilligt arbejde. Forstået på den måde, at vi først nu ubetinget kan følge vores interesser og realisere os selv gennem de frivillige arbejdsopgaver, vi tager på os helt og aldeles frivilligt. Jeg vil i hvert fald gerne tilslutte mig Johannes Nørregaard Frandsens pegen på, at der ikke nødvendigvis er grund til at romantisere gamle tiders frivillige arbejde som det – i sin essens – eneste rigtige frivillige arbejde.
