mandag den 11. juli 2011

Museer søger medspillere

Citatet i dag, som jeg har plukket fra indledningen til Kulturministeriets "Udredning om museernes formidling", opsummerer fint, hvilken kommunikativ position, museerne gerne vil tale fra:

"Udvalget har efter bedste evne og erfaring forsøgt at spejle museernes formidlingsmæssige praksis og perspektiver i den aktuelle situation. Alene den ambition kan kaldes ny, idet det ikke længere gælder om at overlevere etablerede sandheder fra den museale institution til en undrende, videbegærlig eller modvillig offentlighed så meget som at søge medspillere til erkendelsesprocesser, der fremmer forståelsen af ligheder og forskelle mellem mennesker, generationer og epoker i samfundets historie (s. 11–12)."

fredag den 8. juli 2011

Uden omsvøb

Dagens citat er fra forfatternes side uden omsvøb og meget direkte (synes jeg). Det er det lille ord ”leflen”, jeg hæfter mig ved i citatet, for det faldt mig i øjnene ved læsning – og ved nærmere eftertanke tror jeg, det fangede min opmærksomhed, da jeg ikke lige kan huske, at jeg andre steder har læst et så direkte opgør fra ”officiel side” med den hidtidige forvaltning af formidlingsdiskursen på museerne. Måske er det bare mig?

I citatet ligger der også et stille opgør med Bourdieu og det kulturpolitiske dannelsesideal, som blev formuleret i 1960'ernes kulturpolitik og som ”sagde”, at vi alle skulle dannes til at kunne forstå finkulturen – for derved at udfylde kulturkløften. Læs med her:

”Læring er altid læring på en baggrund af forudsætninger. Der er meget, der taler for, at publikums forudsætninger har ændret sig over årene – og det kan efter udvalgets mening ikke være meningen, at museer, mere eller mindre nostalgisk, skal bortse herfra. Omvendt kan det heller ikke være meningen, at museerne skal lefle for allerede etablerede kulturvaner. Der er i museerne en kompetence og et engagement, som, hvis det bruges rigtigt, kan nå folk, hvor de er, og samtidig lægge noget til. Denne dobbelthed må være ethvert museums formidlingsideal" (Udredning om museernes formidling, s.11).

torsdag den 7. juli 2011

"Udredning om museernes formidling" støvet af

Jep. Så er "Udredning om museernes formidling" fra 2006 fundet frem fra gemmerne, og den skal i den kommende tid fungere som et supplement til min skønlitterære sommerlæsning. Lige nu sidder jeg og læser indledningen og fik lyst til at dele dette fine spot–on–citat, hvor udredelsens forfattere sætter fokus på, at man som formidler skal passe på med udelukkende at tale sit eget "sprog":

"Et dannelsesbegreb eller formidlingsbegreb, der forskyder vægten fra den monologiske autoritet til dialogen med publikum, involverer overvejelser over kommunikationens kvaliteter. Fra et traditionelt, autoritært synspunkt kan man tale sit eget sprog uden at tænke på modtageren, medens en mere modtagerorienteret formidling uvægerligt må inddrage overvejelser over, hvorledes man når sine målgrupper. Målgruppen for det klassiske dannelsesbegreb betød i praksis konkret udelukkelse af en række befolkningsgrupper, som på forhånd var afskåret fra at indgå i det kommunikative fællesskab, som kulturinstitutionen etablerede i kraft af sin formidlingsmåde – primært på grund af manglende uddannelse (s. 10)."

Jeg glæder mig til at læse videre og over sommeren dele gode citater og betragtninger fra udredningen med jer.

De bedste Sommerhilsner,

Tina