Om bloggen

Det er et kulturpolitisk ideal, at kulturen og altså kunsten skal være for alle. Alligevel er den typiske kulturbruger byboer og veluddannet. 

"Er kulturen forbeholdt de få?" handler om alle de andre: brugerne og ikke–brugerne uden for de større byer. Og om de særlige udfordringer, som kulturinstitutionerne i provinsen står over for i arbejdet med at henvende sig bredt. 

I dag er kulturelle tilbud nemlig langt hen ad vejen forbeholdt de få, og derfor kan man få den tanke, at kulturen ganske enkelt ikke er for alle. Det mente bl.a. Bourdieu, som pegede på, at kulturel kapital er afgørende for, om man kan få en oplevelse ud af mødet med kunsten på museerne og i det offentlige rum. 

Jeg mener dog, at selve den måde man vælger at formidle kunst på er afgørende for, hvor bredt kulturtilbud henvender sig. Kulturen er således ikke i sig selv altid forbeholdt de få, men formen og rammerne er vigtige forhold i formidlingsarbejdet.


Den engelske udgave af "Er kulturen forbeholdt de få?" kan besøge den her.

-----

Update - juni 2014

Kære læser


Tak fordi du kigger forbi! Jeg skriver dog ikke her på siden længere. Min nye side hedder TekstforfatterTips, og her deler jeg mine bedste skrivetips/formidlingstips. 


Du kan få meget mere at vide om TekstforfatterTips lige her.